
Kursus i babymassage
For babyer i alderen 1-7 måneder
Lær at give din baby massage - en hyggelig stund med nærvær og glæde. Babymassage er en enestående mulighed for at knytte tætte stærke bånd til dit barn.
Massagen sætter gang i blod- og lymfecirkulationen, lindrer ved kolik, giver bedre søvn, fjerner spændinger og stress, som de mindste også kan have og giver barnet en god kropsbevidsthed, som styrker den motoriske udvikling og selvværdet og stimulerer barnets vækst.
Berøring af huden er vigtigt for centralnervesystemets udvikling samt den motoriske udvikling og babyerne elsker at blive nusset.
Ved babymassage frigives lykkehormoner til glæde for både barnet og den der giver massagen. I forløbet komme vi også omkring enkle zoneterapi- og akupressur-punkter til lindring, søvn og ro.
​
Babymassage afholdes i trygge rammer i små hold á 6 babyer med ledsager(e). Vi mødes 5 gange, så I stille og roligt kan lære massagestrøgene at kende.
Medbring et håndklæde og vegetabilsk olie, jeg anbefaler koldpresset økologisk hybenkerneolie, men mandelolie eller anden olie kan også anvendes.
​
Uddannet af Inger Hartelius
Internationalt Association of Infant Massage
Kursus i babyterapi fra Den Danske Zoneterapeut Skole
